Gå til forsiden Gå til forsiden

Jordarbejde

M. J. Erikssons maskinpark tæller mere end 200 entreprenørmaskiner, og hermed har M. J. Eriksson ikke bare landets største maskinpark af store anlægsentreprenørmaskiner, vi har også langt den største kapacitet til jordflytning. På denne baggrund synes det ikke mærkeligt, at M. J. Eriksson gennem en årrække har været det firma, der i Danmark flytter mest jord.

I perioden fra maj 1999 til juli 2001 har M. J. Eriksson udført tilbageføring af Skjern Å til det oprindelige forløb under Skjern Å Naturprojektet. Mere end 12 km å-løb er på 26 måneder omlagt eller uddybet på Skjern Å’s vestligste strækning til udløbet i Ringkjøbing Fjord, og i forbindelse med dette arbejde blev der flyttet mere end 1.5 mio. m³ jord i flytteafstande op til 6 km.

Fra foråret 2000 til efteråret 2001 har M. J. Eriksson i Nordjylland læsset og på dumpere flyttet ca. 1 mio. m³ jord i forbindelse med etablering af godt 10 km motorvej og omlægninger af skærende veje.

I sommeren 2002 er der gennemført omfattende anlægsarbejder i Københavns Havn for at forberede opførelsen af Operahuset, som A.P. Møller under stor og berettiget bevågenhed har foræret det danske folk og den danske stat. A.P. Møller og Entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn har i samarbejde styret alle arbejderne under ”Operaprojekt i København” på Holmen, smukt og dejligt beliggende ved vandkanten i Københavns Havn, over for Amalienborg Slot. M. J. Eriksson har medvirket til arbejdet og har i sommeren 2002 forestået tilfyldningsarbejder. Desuden har M.J. Eriksson udført afvandingsarbejder i tilknytning til byggeriet.

Danmarks Radio har de sidste år opført et helt nyt mediehus i Ørestaden. Med i alt 4 nye bygninger til bl.a. administration, produktion og koncertsal udgør byggeriet en smuk helhed på Ørestad Boulevard på begge sider af den nye Metro. M. J. Eriksson udfører jord- og afvandingsarbejder samt infrastruktur for DR-Byen.

M. J. Eriksson arbejder også steder, som kun de færreste hører om. Rundt omkring i landets grusgrave knokler vores maskiner med at flytte overjord og dermed blotlægge undergrundens naturligt forekommende grusreserver. Dette arbejde muliggør udvinding, sortering og anvendelse af mange forskellige grustyper til for eksempel at blande i beton til huse eller broer, til funderingen af nye vej- og jernbanebyggerier eller måske til at stoppe i en ny cykelsti dér, hvor du bor.

 

 

 

Jord1

G-jord

DP

G+DZ-1

 Nymølle Grusgrav

 




 



 

Gå til forsiden